Igang igen

I dag har været en rigtig god dag. Før første gang i lang tid, har jeg haft en dag, hvor sygdom ikke har spillet en stor rolle. Det har jeg virkelig nydt. 

Jeg fik mig også taget sammen til, at komme i fitness. Det er måden hvorpå jeg skal få mig selv bygget op på, og ikke mindst, så er det der jeg skal hente den ekstra energi jeg rigtig gerne vil have i løbet af dagen. 

Dog sidder det desværre i baghovedet, at de gode perioder ikke plejer at vare ved. Men jeg kan jo håbe på, at det gør den denne gang, så at det bliver muligt for mig at state på studiet igen til september. Det krydser jeg fingre for.  

Dag 0

I løbet af de seneste 2 år, har jeg været rigtig meget igennem. Jeg har været rigtig syg, og jeg ved ikke hvor mange gange jeg har været indlagt, og hvor mange af de gange, jeg også har været indlagt på intensivafdelingen. 

Jeg har besluttet, at skrive denne blog, fordi jeg tror, det vil gavne mig fremover i  min genoptræningsperiode. Mit mål er, at jeg kommer til at kunne lave en hel del sport igen, og ikke mindst at jeg få tabt en del kg. 

Her er et billede af, hvordan jeg ser ud i dag:

Og her er et billede af, hvordan jeg så ud for 2 år siden:

I dag, på det jeg kalder dag 0, har jeg været i fitness. Roede stille og roligt 1 km, og var derefter til Stram Op. Det var lidt hårdt at anerkende, at jeg slet ikke kunne være med til alt, men efterfølgende var det en dejlig følelse jeg havde. Kroppen var brugt på fysisk arbejde - det var længe siden. 

Resten af dagen står den på afslapning, og oprydning i lejligheden. Så håber jeg bare ikke, at kroppen gør alt for ondt i morgen :-D 

 

En verden af min egen

Håber at i kære læsere vil tage godt imod denne blog.

Det er ikke altid solen skinner i mit liv, men så prøver jeg altid at se igennem skyerne.

I dag var en dag i min egen lille verden siden stikket. Tænker det som en enorm bobble, hvor det er svært at få noget ud fra - og når det så kommer ud er det noget værre volapyt. Men jeg kan bare ikke få den bobble væk, men tror den forsvinder i morgen - det plejer den i hvert fald. Mennesker er meget beskyttende, endda for beskyttende, for jeg kan godt klare mig selv, eller det skal jeg i hvert fald. Men hvor kan det dog til tider være svært. Tror at jeg vil lægge mig til at sove igen, så er bobblen nok væk når jeg vågner, og den store verden ligger igen foran mine fødder.